Få styr på din økonomi

     

BUDGET

Vi hjælper dig gerne med budgetter til den økonomiske styring af din virksomhed og til brug for bank eller andre långivere, hvad enten din virksomhed er nyetableret eller blot har brug for en stram økonomisk styring.

Det seneste års tid med finansiel uro, har sat fokus på god økonomistyring i virksomhederne.

Det er vigtigt at likviditeten styres optimalt og at der ikke bindes for store penge i f.eks. lagre, igangværende arbejder og tilgodehavender hos kunder.

I vanskelige tider er det naturligvis af stor betydning, at alle forhold bliver gennemgået og driften optimeret, således at alle faktorer er inddraget og gennemregnet på forhånd. Fejlinvesteringer og uopmærksomhed kan koste dyrt.

Vi udarbejder budgetterne ved at sikre en sammenhængende beregning over de enkelte budgetområder. De enkelte budgetområder kan oplistes som

  • Forudsætninger
  • Driften
  • Status / balance
  • Likviditeten
  • Specifikationer

Et gennemarbejdet budget, periodisk opdelt med vigtige specifikationer, er et vigtigt værktøj for alle virksomheder, som et løbende styrings- og informationsredskab.

Vi hjælper dig gerne med at søge tilskud til din virksomhed og udvikling af din virksomhed.

Der er mange forskellige muligheder for tilskud. Nedenfor har vi oplistet de mest oplagte muligheder, som alle formidles gennem Region Midtjyllands VÆKSTHUS Midtjylland, se http://www.vhmidtjylland.dk/

  • START -pakken

Er rettet mod nystartede virksomheder og før der sker registrering i CVR. Der gives tilskud på maksimalt kr. 17.000 til rådgivning og vejledning før og under etablering af virksomhed. Det er typisk til rådgivning omkring udarbejdelse af forretningsplan og budgetter.

  • VÆKST -pakken

Med dette program kan virksomheder, der endnu ikke er 3 år gamle, søge tilskud til rådgivning fra revisor, advokat, reklame- eller IT-konsulenter for maksimalt kr. 40.000. Der gives tilskud på 50%, således virksomheden skal købe for kr. 40.000 for at kunne modtage kr. 20.000 i tilskud.

  • Vækst gennemrådgivning

Er et nyt program der skal løfte din virksomhed frem til vækst og udvikling. Med op til 3 forskellige rådgiver, køber din virksomhed samlet rådgivning for maksimalt kr. 80.000 og modtager efterfølgende kr. 40.000 i tilskud. Der må maksimalt være 25 ansatte.

  • Andre muligheder

De typiske muligheder for tilskud ligger indenfor investeringer og udvikling af nye produkter og produktionsprocesser, etablering af nye arbejdspladser, energi- og miljø-forbedringer, kapacitetstilpasninger og strukturudvikling. 

Gør noget aktivt - kontakt din revisor!

christensen & kjær as • rosensgade 4, 8300 odder • telefon 8654 3800 • telefax 8654 3606 • mail: revisor@christensen-kjaer.dk